Du modtager ved hver levering en faktura. På fakturaen fremgår fakturanummer, prisen for hver enkel vare samt et totalbeløb.
Når du handler via indkøbsordning, skal du enten have tilknyttet dit betalingskort eller tilmeldes Betalingsservice. På denne måde skal du ikke bekymre dig om at have kontanter eller kreditkort frem ved levering.
Betalingskort
Du har mulighed for at tilmelde dit betalingskort, så betalingen automatisk trækkes på leveringsdagen af dine varer. Dette betyder, at du ved hvert indkøb kan se transaktionen i din bank, og du kan derved løbende følge med. Ligeledes vil du i tilfælde af tilbagebetaling nemt og hurtigt kunne se beløbet på din konto.
Du eller dine pårørende kan nemt tilmelde og verificere dit betalingskort via dette link: https://kortbetaling.intervare.dk.
Du skal have dit kort klar ved tilmelding, og følgende oplysninger skal indtastes:
Udløbsdato – består af måned og årstal og finder du på kortets forside
Kortnummer - de 16 cifre, der findes på betalingskortets forside
Kontrolcifre - de sidste tre cifre i talserien på kortets bagside
Hvis din betalingsudbyder kræver det, skal du verificere din tilmelding via MitID.
Betalingsservice
Du eller dine pårørende kan tilmelde dig Betalingsservice ved at kontakte din bank og give følgende oplysninger:
Dit kundenummer
PBS-nr.: 03325091
Deb.gr.nr.: 00001
Det gøres også nemt og hurtigt digitalt i din netbank eller via linket, du finder herunder. Du er selvfølgelig også altid er velkommen til at kontakte kundeservice, som kan oprette dig over telefonen. Alternativt kan du udfylde den tilsendte tilmeldingsblanket med vedlagt svarkuvert, som du modtager sammen med dit velkomstbrev.
Betaling for dine indkøb trækkes automatisk en gang om måneden. Bemærk, at der pålægges et PBS-gebyr på kr. 5,00 pr. månedlig opkrævning.
Klik på nedenstående link for online tilmelding til betalingsservice med MitID.
Betalingsservice online tilmelding
Indtil du er tilmeldt en betalingsløsning, fremsendes der et girokort sammen med dine varer. Dette er dog kun en midlertidig løsning, og der opkræves gebyr på kr. 25,00 pr. gang.